I. dis·cred·it [dɪˈskredɪt] 动词 trans
1. discredit (disgrace):
- to discredit sb/sth
-
- to discredit sb/sth
- jdn/etw diskreditieren
2. discredit (cause to appear false):
- to discredit sth
- etw unglaubwürdig machen
3. discredit (disbelieve):
- to discredit sth
- etw anzweifeln [o. bezweifeln]
II. dis·cred·it [dɪˈskredɪt] 名词 no pl
| I | discredit |
|---|---|
| you | discredit |
| he/she/it | discredits |
| we | discredit |
| you | discredit |
| they | discredit |
| I | discredited |
|---|---|
| you | discredited |
| he/she/it | discredited |
| we | discredited |
| you | discredited |
| they | discredited |
| I | have | discredited |
|---|---|---|
| you | have | discredited |
| he/she/it | has | discredited |
| we | have | discredited |
| you | have | discredited |
| they | have | discredited |
| I | had | discredited |
|---|---|---|
| you | had | discredited |
| he/she/it | had | discredited |
| we | had | discredited |
| you | had | discredited |
| they | had | discredited |