I. mut·ter [ˈmʌtəʳ, 美 -t̬ɚ] 动词 不及物动词
- to mutter imprecations at sb
-
- to mutter imprecations at sb
- jdn verfluchen
| I | mutter |
|---|---|
| you | mutter |
| he/she/it | mutters |
| we | mutter |
| you | mutter |
| they | mutter |
| I | muttered |
|---|---|
| you | muttered |
| he/she/it | muttered |
| we | muttered |
| you | muttered |
| they | muttered |
| I | have | muttered |
|---|---|---|
| you | have | muttered |
| he/she/it | has | muttered |
| we | have | muttered |
| you | have | muttered |
| they | have | muttered |
| I | had | muttered |
|---|---|---|
| you | had | muttered |
| he/she/it | had | muttered |
| we | had | muttered |
| you | had | muttered |
| they | had | muttered |