 
  
 I. mut·ter [ˈmʌtəʳ, 美 -t̬ɚ] 动词 不及物动词
-  to mutter imprecations at sb
-  
-  to mutter imprecations at sb
-  jdn verfluchen
-  to mutter deliriously
-  
| I | mutter | 
|---|---|
| you | mutter | 
| he/she/it | mutters | 
| we | mutter | 
| you | mutter | 
| they | mutter | 
| I | muttered | 
|---|---|
| you | muttered | 
| he/she/it | muttered | 
| we | muttered | 
| you | muttered | 
| they | muttered | 
| I | have | muttered | 
|---|---|---|
| you | have | muttered | 
| he/she/it | has | muttered | 
| we | have | muttered | 
| you | have | muttered | 
| they | have | muttered | 
| I | had | muttered | 
|---|---|---|
| you | had | muttered | 
| he/she/it | had | muttered | 
| we | had | muttered | 
| you | had | muttered | 
| they | had | muttered | 
 
  
 