ˈjudg(e)·ment-im·pair·ing 形 不变的
im·pair [ɪmˈpeəʳ, 美 -ˈper] 动词 trans
1. impair (disrupt):
- Beeinträchtigung Reaktionsvermögen
- impairing
| I | impair |
|---|---|
| you | impair |
| he/she/it | impairs |
| we | impair |
| you | impair |
| they | impair |
| I | impaired |
|---|---|
| you | impaired |
| he/she/it | impaired |
| we | impaired |
| you | impaired |
| they | impaired |
| I | have | impaired |
|---|---|---|
| you | have | impaired |
| he/she/it | has | impaired |
| we | have | impaired |
| you | have | impaired |
| they | have | impaired |
| I | had | impaired |
|---|---|---|
| you | had | impaired |
| he/she/it | had | impaired |
| we | had | impaired |
| you | had | impaired |
| they | had | impaired |