I. ver·gam·meln* 动词 不及物动词 +sein 俗
II. ver·gam·meln* 动词 trans +haben 俗 (müßig zubringen)
- etw vergammeln
-
| ich | vergammle / vergammele |
|---|---|
| du | vergammelst |
| er/sie/es | vergammelt |
| wir | vergammeln |
| ihr | vergammelt |
| sie | vergammeln |
| ich | vergammelte |
|---|---|
| du | vergammeltest |
| er/sie/es | vergammelte |
| wir | vergammelten |
| ihr | vergammeltet |
| sie | vergammelten |
| ich | bin | vergammelt |
|---|---|---|
| du | bist | vergammelt |
| er/sie/es | ist | vergammelt |
| wir | sind | vergammelt |
| ihr | seid | vergammelt |
| sie | sind | vergammelt |
| ich | war | vergammelt |
|---|---|---|
| du | warst | vergammelt |
| er/sie/es | war | vergammelt |
| wir | waren | vergammelt |
| ihr | wart | vergammelt |
| sie | waren | vergammelt |